
Kick-off 2022
FOR MEDLEMMER SAMT DIG, DER OVERVEJER AT BLIVE MEDLEM NÆSTE ÅR
Årets november Kick-off bliver et brag af et arrangement med inspirationsforedrag fra Rolf Sørensen, Rolf Kjærgaard fra Vækstfonden, Jacob Ørholm fra Argon 18 samt præsentation af Cycling Business Networks program for 2022.
Vi er stolte af at præsentere:
Rolf Sørensen
Rolf Sørensen, Danmarks mest vindende cykelrytter med 53 sejre i sine 17 sæsoner som professionel. Rolf er i dag expert kommentator og tilknyttet Campione, som er vores tøj leverandør i Cycling Business Network – hvor han har fået sin egne tøjkollektion IL BIONDO. På vores arrangement vil Rolf fokusere på Tour de France 2022 og om den fest vi kan forvente når cirkusset kommer til byen. Han vil naturligvis fortælle en masse anekdoter fra sine egne Tour eventyr også.
Rolf Kjærgaard
Rolf er i dag Adm. direktør i Vækstfonden, han var tidligere investeringsdirektør i Vækstfonden og har været chef for Vækstfondens udlåns- og kautionsområde, analyse og kommunikation.Rolf Kjærgaard vil i sit oplæg komme ind på verdens største trend, nemlig bæredygtighed og grøn omstilling. Det er afgørende, at virksomhedsledere og erhvervsdrivende er tunet ind på dagsordenen og formår at omsætte den til handling. At arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling er ikke blot fornuftigt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, det er også rigtig god forretning. Rolf Kjærgaard vil give et indblik i, hvad bæredygtige virksomheder særligt lykkes med, hvorfor diversitet er en afgørende nøgle i det og afslutningsvis give sine anbefalinger til, hvilke samtaler der bør være på bordet i de forskellige ledelsesrum.
Jacob Ørholm
Jacob er tidligere licensrytter og kørte på junior landsholdet som ung. Han var med til at starte Pas Normal Studios i 2014 og har været en etableret del af den kommercielle cykelbranche i mere end 10 år. Siden 2017 har han arbejdet for Argon 18. Jacob styrtede på cykel på vej nedad Soller på Mallorca i påsken 2020 og var rapporteret død og således behandlet indtil hjerteambulance ankom.Han fik 2 ydre store hjerneblødninger, brækkede 3 nakkehvirvler, venstre kraveben og fik et kompliceretbrud på øvre rygsøjle.Efter at være indlagt 1 uge i Spanien og 6 uger på Bispebjerg samt i alt 40 uger på Center For Hjerneskade vil Jacob gerne fortælle sin personlige historie om hvordan man kommer tilbage til livet, får styr på karrieren igen og hvordan livets prioriteringer forandres.
DAGENS PROGRAM:
16.00 – Velkommen
16.15 – Rolf Kjærgaard, CEO Vækstfonden
17.00 – Pause
17.15 – Jacob Ørholm, Argon 18
18.00 – Middag
19.00 – Cycling Business Network 2022
19.30 – Rolf Sørensen
20.15 – Tak for i dag
Vi ser frem til at se dig til en spændende eftermiddag og aften med netværk, inspiration og et kig ind i 2022.
Venue: BMW Experience Center Jan Nygaard AS, Firskovvej 33, 2800 Lyngby
Der vil blive serveret lækker mad fra Compass Group og vin fra Frederiksberg Vinimport.
Der er et No-Show fee på 500 kr. ved udeblivelse.
Tilmeld dig her nedenfor, såfremt du ønsker at deltage