Sted

Service Course, Vibe Allé 4, 2980 Kokkedal

Dato

04 12 2025

Tid

16:30 - 19:30

Business Event – Ocean Warrior – En rejse fra krig til oceaner – 4. december

Hør Lasse Wulff Hansen fortælle den rå og bevægende historie om et liv i yderpunkterne – fra krigszoner i Kosovo, Afghanistan og Irak til endeløse horisonter på verdenshavene.

Som professionel soldat og officer i Hæren lever Lasse et liv fyldt med ansvar, sammenhold og ekstreme oplevelser. Men bag uniformen voksede en kamp, der var sværere end nogen mission: kampen mod PTSD, skyldfølelse og tab. Da alt syntes mørkt, satte han kurs mod havet – og fandt en ny vej gennem ro, rytme og rå natur.

Men havene blev ikke en redning – de blev en konfrontation.
Midt i stilheden og ensomheden dukkede alt det op, som han havde forsøgt at glemme: skyld, savn og sorg.
De endeløse bølger tvang ham til at se sig selv i øjnene – til at tage sin egen historie og sit liv alvorligt.

Med 172 dage alene på havet og over 19.000 kilometer under årerne deler Lasse sin rejse gennem tvivl, frygt og forandring.
En fortælling om at miste fodfæstet – og langsomt genfinde det.
Om at opdage, at mod ikke handler om at være stærk, men om at turde være ærlig.

Publikum kan forvente et foredrag fyldt med hudløs ærlighed, følsomhed og refleksion – men også håb, nærvær og perspektiv.
Et møde med et menneske, der tør tale om det, vi andre ofte gemmer væk – og som viser, at selv midt i mørket kan der findes mening.

Tidspunkt: 16.30-19.30

Der er et No-Show fee på 500 kr. ved udeblivelse

Arrangementet er kun for medlemmer i Cycling Business Network

 

You must be logged in to participate in RSVP. Login