Velkommen i feltet
Ny som medlem
Fra du melder dig ind, til du deltager i dit første arrangement. Sådan tager vi imod dig i Cycling Business Network.
Dit første år
Fra tilmelding til første arrangement
Syv trin, der sørger for, at du hurtigt lærer netværket at kende og får mest muligt ud af dit medlemskab.
- 01
Du melder dig ind
Du sammensætter dit medlemskab i tilmeldingen og vælger de tilkøb og events, du vil have med.
- 02
Vi tager en snak
En af vores netværkspartnere kontakter dig til en forventningsafstemning. Gør dig gerne nogle tanker om, hvorfor du og din virksomhed vil være med, hvad du gerne vil have ud af det, og hvad du kan byde ind med til de andre medlemmer. Først efter mødet er tilmeldingen bindende.
- 03
Din velkomstmail
Du får en velkomstmail med praktisk information om alt i netværket – fra kalender og tilmelding til app, cykeltøj og medlemsfordele – så du ved, hvordan du kommer godt i gang.
- 04
Din profil og dit dashboard
Du får en profil på vores lukkede medlemsoversigt, hvor de andre medlemmer kan finde dig. På dit personlige dashboard opdaterer du din profil, ser de andre medlemmer og tilføjer de medlemsfordele, du vil tilbyde netværket.
- 05
Tre mentormøder Nyt i 2027
Som nyt medlem får du tre mentormøder, når du melder dig ind, så du kommer godt i gang i netværket.
- 06
Dit cykeltøj
Cykeltøjet leveres af Campione, og du får besked om bestilling og størrelser, når shoppen åbner. Her bestiller du standardpakken med dit navn på ærmerne og handler for eventuelle ekstra vouchers.
- 07
Dit første arrangement
Du kan nu tilmelde dig dit første arrangement i kalenderen. I vintersæsonen mødes vi til Business Events med foredrag og middag, og fra april kører vi Summer Cycling hver 14. dag med netværksmøde og middag – i netværkstempo på ca. 28 km/t, så der er plads til samtalen undervejs.
Få mest ud af det
Netværk er en investering
Netværk er hårdt arbejde, men når det fungerer, kan man få meget værdi ud af det. Vi har en ambition om, at alle medlemmer deltager i så mange arrangementer som muligt, for det er i mødet med de andre medlemmer, at værdien skabes.
Klar til at køre med?
Bliv en del af feltet
Tilmeldingen til 2027 åbner den 11. november.