Dato

16 02 2025

Tid

19:00 - 22:00

Rolf og Ritter Limited Edition i Bremen

Den 16. februar 2025 kl. 19.00 i Bremen Teater København kan du glæde dig til en forrygende aften med landets mest vindende cykelrytter og Danmarks mest kyndige cykelkommentator.
Men skynd dig, der er et begrænset antal billetter. Måske kan dette være gaven til dig og din nærmeste, så I kan få et indblik i Cykelnerven og Touren.
“Derudover vil jeg på denne aften udvælge nogle Il Biondo-produkter, der er uundværlige for enhver cykelnerven-rytter, til stærkt nedsatte priser. En del af salget går til Cykelnerven 2025.”

Aftenens program:
Tour de France 2024 og 2025 (inkl. Cykelnervens bjergetaper)

Utrolige etaper, sjove anekdoter, gråd, drama, hæsblæsende tempo, kriser, glæde og spekulation. Tour de France har det hele. Med Rolf Sørensen på hjul fortæller Dennis Ritter på denne aften også historien om verdens største cykelløb – hvordan Tour de France blev født og voksede sig fra en vild idé til en stor verdensbegivenhed og undervejs klarede at overleve diverse verdenskrige, finanskriser og dopingskandaler. Rolf Sørensen har desuden lovet at byde ind med historier fra sin aktive karriere, rigt krydret med insiderviden om rytterne, rivaliseringerne, kampene i kampen og stemningen.

Rolf Sørensen – Il Biondo
Med sine 53 sejre i 17 sæsoner er han Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne – i sadlen syv gange i Tour de France, hvor han i 1991 kørte seks dage i den gule førertrøje, vandt etapesejre i 1994 og 1996 og kørte i 1994 sin bedste placering som nr. 19 hjem over målstregen. Siden 2006 har Rolf Sørensen arbejdet som kyndig ekspertkommentator på TV2, hvor han – med bund i sin omfattende erfaring og viden – guider Danmarks cykelentusiaster gennem sæsonens store klassikere.

Dennis Ritter
Dennis Ritter er kendt som en af den danske sportsjournalistiks og tv-sportsskærms mest kyndige kommentatorer og cykelsportsformidlere. Han kan både opleves som nyhedsvært på TV2 News, TV2 Sporten og naturligvis i dækningen af Tour de France og andre af verdens store cykelklassikere.

Hver for sig og sammen har de to afholdte cykelsportsentusiaster i årenes løb talt sig fra hovedfeltet og helt op i fører- og udbrydergruppen, når det drejer sig om at formidle verdens største cykelløb.

OBS: Dette er et event arrangeret af Campione, hvor Cycling Business Network støtter deres indsats for at samle penge ind til Cykelnerven 2025.
Tilmelding sker direkte på Campione.dk / https://campione.dk/vare/rolf-ritter-limited-edition-event-i-bremen-teater/
Pris: 295 kr.
Hele overskudet går til Cykelnerven 2025.